Bopæl 2018-06-11T14:47:43+00:00

Bopæl

Et af de første skridt, når I har besluttet jer for at gå fra hinanden, er at finde ud af, hvem der skal være bopælsforælder og samværsforælder. Selvom I ønsker, at barnet skal være lige meget hos hver af jer, er der stadig kun én af jer, der kan være bopælsforælder. Barnet kan således kun have adresse ét sted.

Hvis du flytter fra jeres fælles bolig, kan du normalt ikke flytte barnets folkeregisteradresse uden accept fra den anden forælder, hvis I har fælles forældremyndighed. Den, der bliver boende i det fælles hjem, hvor barnet har sin folkeregisteradresse, bliver som udgangspunkt anset som bopælsforælder, mens den, der flytter, som udgangspunkt bliver anset som samværsforælder. Der vil typisk gå en længere periode, fra én af jer har startet en sag i Statsforvaltningen, til der ligger en afgørelse om, hvem af jer der skal være bopælsforælder.

Den periode, hvor I har besluttet jer for at gå fra hinanden, men eventuelt stadig bor under samme tag, kan være meget hård at komme igennem. I er nødt til fortsat selv at lave aftaler om jeres barn – herunder hvem af jer der skal være sammen med barnet og hvornår – alt efter hvad I kan blive enige om.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at hvis du i denne periode flytter fra jeres fælles bopæl, så kan det være vanskeligere for dig senere at blive bopælsforælder.

Har du forældremyndigheden alene, bor barnet hos dig. Du bestemmer således hvor barnets bopæl skal være, det gælder både bopæl i Danmark og i udlandet.

Bopælsforældrene modtager økonomisk støtte til barnet fra staten, og bopælsforælderen kan have krav på at modtage børnebidrag fra samværsforælderen.

Ved uenighed om barnets bopæl er det Statsforvaltningen, I skal henvende jer til. Hvis du flytter fra jeres fælles bolig, kan du normalt ikke flytte barnets folkeregisteradresse uden accept fra den anden forælder, hvis I har fælles forældremyndighed. Den, der bliver boende i det fælles hjem, hvor barnet har sin folkeregisteradresse, bliver som udgangspunkt anset som bopælsforælder, mens den, der flytter, som udgangspunkt bliver anset som samværsforælder.

Er I uenige om, hvor jeres barn skal bo, kan I anmode om at komme til et møde i statsforvaltningen. Hvis I stadig ikke er enige om bopælen, så vil retten afgøre, hvor barnet skal bo.

Hvad lægger retten vægt på ved valg af bopæl?

Retten træffer afgørelsen efter en konkret og individuel vurdering af, hvad der er bedst for barnet. Retten skal inddrage barnet i sagen for at få barnets synsvinkel frem. For eksempel kan retten tage en samtale med jeres barn alt efter alder og modenhed, hente en udtalelse fra barnets institution, og i særlige situationer er der mulighed for at lave en børnesagkyndig undersøgelse.

Mange andre ting vejer dog også tungt i rettens overvejelser. Det kan for eksempel være, om barnet kan blive i sine vante omgivelser og fortsætte i sin institution eller skole samt bevare sine sociale relationer og fritidsinteresser. Derudover kan retten lægge vægt på, hvor god den enkelte forælder forventes at være til at opfylde barnets behov for god kontakt med den anden forælder.

Midlertidig bopæl

Statsforvaltningen kan træffe afgørelse om, hvor barnet skal bo midlertidigt, mens den endelige sag bliver behandlet. Statsforvaltningen skal træffe midlertidige afgørelser hurtigst muligt og så vidt muligt inden fire uger. Hvis din sag om bopæl er kommet for retten, kan du på samme måde bede retten om at træffe en midlertidig afgørelse.

Der skal meget til, for at statsforvaltningen eller retten træffer en midlertidig afgørelse om bopæl. Det kan f.eks. være, hvis bopælsforældrene ønsker at flytte, og samværsforælderen søger om at få bopælen tillagt midlertidigt. Retten kan i sådanne tilfælde beslutte, at barnet midlertidigt bor hos den anden forælder for at kunne bevare tilknytningen til skole, institution, venner og lignende. Andre eksempler på en afgørelse om midlertidig bopæl kan være, hvis barnet åbenbart ikke trives hos den forælder, det bor hos nu.

Midlertidige afgørelser om barnets bopæl gælder, indtil I får en endelig afgørelse eller selv laver en aftale om barnets bopæl.

Flytning – du skal give besked 6 uger før

Bopælsforælderen må gerne flytte med barnet indenfor Danmarks grænser. Det kræver dog, at bopælsforælderen varsler den anden forælder senest seks uger før flytningen. Varslingen bør være skriftlig, så det senere kan dokumenteres, at du har varslet. Hensigten med varslingen er at give mulighed for at arrangere barnets kontakt med den anden forælder i god tid inden flytningen. Hvis den anden forælder er uenig i, at det er bedst for barnet at flytte med, skal forælderen starte en sag om ændring af barnets bopæl hos statsforvaltningen.

Varslingspligten gælder alle forældre – både, når du har fuld forældremyndighed og ved fælles forældremyndighed – og den gælder også samværsforælderen. Du får ingen bøder eller anden straf, hvis du ikke varsler en flytning. Men ved en eventuel retssag om barnets bopæl eller forældremyndighed, kan det indgå som et negativt moment i sagen, at du ikke har samarbejdet. Hver sag om bopæl er speciel – ring til os for en snak om, hvordan vi vurderer din konkrete situation. Vi kan repræsentere både dig som bopælsforælder og dig, som er samværsforælder.